lørdag den 9. november 2013

Babygrej og babytøj

Når man går og er meget skruk, så fylder gravide maver, barnevogne og babygrej ufattelig meget i gadebilledet.
Min kæreste er ikke helt så slem som mig til at se det, men jeg er meget opmærksom på alle "links" til graviditet.
I går efter min eksamen var vi en tur i Ikea for at kigge lidt, og jeg skulle hive mig selv i nakkeskindet for ikke at gå amok i børneafdelingen. Jeg er meget påpasselig med ikke at være alt for babyfikseret, for min kæreste kan ikke holde det ud, men det er af og til svært.

Vi har for ikke så længe siden købt vores første babygrej. Jeg har købt noget brugt babytøj i den lokale genbrug, som kan bruges af begge køn, som jeg gerne vil flashe her på bloggen:

 En fin mørkeblå hjemmestrikket uldvest købt til 8 kr.
 10 kr. for denne rød/hvide sparkedragt i bomuld
En fin stribet sommerdragt i noget frottéagtigt materiale - 10 kr

Jeg elsker kønsneutralt tøj, og ved med sikkerhed at hvis jeg får en pige, så bliver det ikke lyserødt der kommer til at dominere i garderoben. I hvert fald ikke så længe, at baby er for lille til selv at bestemme. ;)

Ud over dette tøj, så har min kæreste fået foræret noget af det babytøj, som hun selv havde på som barn. Dette tøj er ikke kønsneutralt, men vi tænkte at det var fint nok at beholde, i tilfælde af at vi nu får en pige. Det er ikke alt vi har beholdt, men i kan da lige få et par billeder af det, som vi tænker, måske kan bruges:
 Kyser med masser af søde blonder
 En lyserød disney t-shirt, som vidst var ret populær i 90'erne.
 Fin mørkeblå velourkjole
 Et rødternet babyforklæde som nok ikke har megen funktion, men som vi ikke kunne nænne at smide ud. 
En yndig rød kjole med en sød lille blåstribet lomme foran.

 En hjemmestrikket sweater med røde biler

Ud over babytøj har vi faktisk kun købt en tallerken og en tudkop med Barbapapa motiv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar