I dag er jeg på dag 17. i min cyklus, og med en gennemsnitlig cyklus på 31. dage burde jeg i teorien have ægløsning i dag. Sådan er virkeligheden dog ikke...
Jeg begynder at blive rimeligt bekymret over, om det overhovedet ender med en insemination i denne cyklus. Lægen forklarede dog, at de er nødt til at tage det stille og roligt, da de gerne vil lære min krop at kende denne 1. cyklus. Så jeg fik udskrevet en enkel sprøjte med gonal-f som skulle deles over i går og i dag og så skal jeg møde på klinikken igen fredag. Hun sagde også, at der var risiko for, at der ville være for mange modne æg inden insemination, grundet hvordan ægsituationen ser ud nu, men at de har mulighed for enten at punktere nogle af ægblærerne for at undgå risikoen for flerfoldsgraviditet, eller at de tager æggene ud og laver iui-forsøget om til et ivf-forsøg.
Jeg er ret utålmodig af natur, så jeg begynder at være ret frustreret. Jeg får også en følelse af at der er nogen i vejen med min krop, men jeg ved jo godt, at nogle menneskers ægløsning ligger meget sent i cyklus. Jeg håber inderligt at mit første forsøg bliver til noget denne måned, så er jeg faktisk ret ligeglad med hvordan målet nås. Hvis det er ivf der skal til, så må det bare være sådan...
Jeg er selv toægget tvilling, så jeg ved ikke, om jeg måske har arvet nogle af min mors ægløsningsgener... Det vil tiden vise :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar