
Lægen beklagede også, at det havde været lidt et maraton for mig denne cyklus. Det er jo sjældent at patienterne skal afsted så mange gange, men min krop har ikke reageret helt som ventet på medicinen. Hvis ikke befrugtningen sker i denne cyklus vil min medicinering skulle ændres, således næste forsøg ikke trækkes i langdrag.
Min mave er gul og blå efter alle de stik jeg har modtaget, men ellers har bivirkningerne været milde. Har haft lidt murren i underlivet som op til menstruation - og det er det!
Jeg var utrolig nervøs op til scanningen, fordi de sidste par gange ikke er gået så godt, men efter den gode nyhed er jeg helt oppe og køre. Jeg var så glad at jeg strøg lige i Netto og købte en graviditetstest. :) Nu kommer det hele pludselig meget tættere på, selvom jeg godt ved, at der er noget tid til jeg kan bruge den.
Ærlig talt, er det faktisk ikke nødvendigt at købe en g-test, da klinikken også vil teste for graviditet, men synes ligesom det hører med.
Og nej, bliver ikke noget testmonster ;) Tester aller tidligst ved udebleven menstruation! Andet er jeg for nærig til :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar