Faktisk har vi allerede få ting klar...hvilket dog lige skal siges at være ret tilfældigt.
Tøjskabet til den lille har vi før brugt som linnedskab, altså til håndklæder osv. Skabet stod før i vores lille entré, men nu har vi flyttet det ind i det lille værelse, fordi vi i gangen i stedet har fået sat skoholdere op. Håndklæderne har nu fået plads i vores kæmpe fælles tøjskab.
Denne lampe købte vi i IKEA, sidst vi var derude. Vores veninde skulle have vores oprindelige lampe, så derfor måtte vi ud og købe en ny. Vi faldt straks pladask for denne skylampe, da den passer perfekt til det tema, vi ønsker i vores børneværelse. Har set de også har små bordlamper derude med skyer, og dem kan jeg heller ikke stå for.
Temaet bliver måske lidt mere klart nu, med dette Toy Story billede ;) Min kæreste elsker animationsfilm og især Disney Pixar, og det bliver derfor vores tema. Jeg er jo egentligt meget til neutrale farver, men er gået på kompromis i dette tilfælde! Så længe værelset bliver gennemført, så synes jeg faktisk det er en skide god idé:)
Det er mig som maler billeder, og jeg er derfor begyndt at male Disney Pixar film på lærreder. Her ses starten på Finding Nemo.
Jeg vil også gerne have nogle originale plakater fra Monsters Inc. og Rataouille, og selvfølgelig en masse anden original merchandise fx bamser, figurer, gardiner og sengesæt. Der er jo heldigvis good tid, så det regner jeg med, at jeg skal hygge mig med under graviditeten:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar