Tiden snegler sig afsted. Men ventetiden skal jo bruges på noget fornuftigt. Derfor tog jeg i den lokale genbrug, og minsandten om der ikke var halv pris på alt i hele butikken denne dag. Dette resulterede i 3 neutrale tøjkøb - 2,50 kr. pr. del! Synes det er helt vanvittigt, for tøjet ser ikke engang brugt ud og det er 3 fine basisdele, som kan bruges sammen med det meste.
Er jeg fuldstændig tosset, fordi jeg allerede køber babytøj?
Mange vil sige ja og tilføje: "Overtro siger, at man ikke må købe babyting, inden baby er undfanget bla. bla....", "Hvad nu hvis du ikke kan blive gravid?", "Så kan du jo ikke købe pige/drengetøj..." og "Hvis du køber al tøjet inden du bliver gravid, så har du jo ikke den glæde at købe babytøj specifikt til din lille guldklump i maven..".
1. Jeg er ikke overtroisk og er derfor ikke bange for at ødelægge baby-projektet ved at købe tidligt ind.
2. Hvis det i yderste tilfælde ikke lykkes mig at blive gravid, kan tøjet heldigvis foræres tilbage til genbrugen.
3. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at købe mere kønspecifikt tøj, når jeg engang kender kønnet på min baby.
4. Jeg betragter mine tøjindkøb som en hyggelig venteting og har ikke noget imod at bruge lidt småpenge hist og her. Dog vil jeg vente med at købe de fleste ting, til jeg først er gravid, da jeg ikke vil bruge oceaner af penge på et uundfanget barn, og fordi det da sikkert er en dejlig følelse at købe specifikt ind til lille blob, som ligger i maven.
Jeg undskylder på forhånd for den dårlige billedekvalitet. Måtte tage billederne med min mobil, da mit kamera var nede.
Neutral hvid bomuldsbody i str. 62.
Cremefarvede velourbukser i str. 62.
Mørkeblå velourbukser i str. 62.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar