En blog om et babyprojekt indeholdende overvejelser, forberedelser og en beskrivelse af vejen gennem en fertilitetsbehandling.
torsdag den 12. juni 2014
Opgaveskrivning, sidste praktikdag, fødselsdag og IUI-skole lige om snart...!
Okay, opgaveskrivningen er overstået, jeg fik afleveret min praktikopgave i onsdags, og min eksamen er først d. 20/6. Der er masser at glæde sig til for tiden! I morgen har jeg fødselsdag, og så er det min sidste praktikdag oven i hatten. I morgen skal jeg undervise en større gruppe personer, så jeg har brugt meget af aftenen i dag på at øve mig. Jeg har dog ikke haft helt nok tid, da jeg først var hjemme kl. 4 og derefter skulle lave aftensmad, så det ender nok med, at jeg overlader halvdelen af fremlæggelsen til min vejleder. Jeg har heller ikke engang haft tid til at bage en kage, hvilket er lidt sørgeligt, da jeg rigtig gerne ville give et eller andet på min sidste dag. Måske jeg står lidt tidligere op i morgen og bager noget nemt... :)
På tirsdag er dagen, hvor vi ENDELIG, ENDELIG skal til klar parat-skole i Skive. Jeg synes den sidste måned har sneglet sig afsted - jeg har bare ventet på at komme i gang. Er bange for at jeg måske ikke kan nå en insemination inden sommerferien, da klinikken har sommerferielukket i 4 uger. Og min næste menstruation kommer sandsynligvis først omkring d. 24. juni, så derfor bliver det lidt knebent. August måned er sandsynligvis også udelukket, da vi jo skal til USA i 2 uger. Det er i disse 2 uger, hvor min ægløsning højst sandsynligt kommer til at finde sted.
Er selvfølgelig meget træt af, hvis ikke jeg når en insemination før september, men på den anden side vil jeg i stedet forsøge at nyde, at jeg kan holde sommerferie uden at skulle rende til scanninger og tage hormoner..
Etiketter:
Brev,
Iui-d,
Praktik,
Rejse,
Skive fertilitetsklinik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar