For 2 uger siden startede jeg i professionspraktik i forbindelse med min uddannelse. Dette er min 3. praktik og dermed også den næstsidste. Jeg er færdig d. 13. juni, det vil sige på min fødselsdag om 6 uger - så er der lige en eksamen, og så har jeg sommerferie. Det glæder jeg mig utroligt meget til! Efter sommerferien starter modul 13 som er sidste modul, inden jeg skal skrive bachelor.
Jeg synes det er utroligt hårdt at være i praktik, da der kræves rigtig meget af én. Oveni de mange forventninger man har til sig selv, skal man også leve op til nogle standardiserede krav, og man skubbes hele tiden ud i nye udfordrende og ofte grænseoverskridende situationer.
Det hårdeste er at modtage al den kritik, som selvfølgelig er givet konstruktivt og fagligt, men som alligevel rammer et eller andet sted. Nogle kloge mennesker har vidst sagt, at læring skal gøre ondt...;)
Praktik er heldigvis også spændende og jeg udvikler mig meget. Så må vi se om det er nok i sidste ende til at kunne bestå eksamen. :)
Vi skrives ved om 6 uger, så har jeg svaret... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar