Nu kan jeg vidst godt afsløre, hvor jeg har fået job:
Hos Post Danmark!
Er helt vildt glad lige nu, og glæder mig til at skulle læres op. Der er en oplæringsperiode på 4 dage, og eller skal jeg arbejde hver anden lørdag + mulighed for arbejde i ferier. Har altid drømt om et job som postbud, fordi det tiltaler mig med masser af motion og frisk luft. Jeg kunne faktisk selv bestemme, om jeg ville være bil- eller cykelbud, fordi de stod og skulle ansætte en del nye, og blandt andet pga. mulighed for frisk luft samt arbejdstiderne valgte jeg cykel. Jeg er en person der helst vil møde tidligt og så have tidligt fri, så derfor passede det mig glimrende, at jeg selv kunne vælge, hvad jeg ville.
I næste uge skal jeg lige ind og aflevere min (rene) straffeattest samt en kopi af mit pas, og så skal jeg lige have fundet ud af, hvornår jeg vil starte min oplæring.
Nå, men nu vil jeg fejre, at jeg har fået jobbet ved at tage en tur til tandlægen :S Kan i fornemme ironien i forrige sætning? Bliver ikke ligefrem fedt overhovedet, men jeg har en tand som muligvis skal rodbehandles, og det bliver kun værre, hvis ikke jeg får det lavet. Håber ikke tandlægen er alt for hård ved mig! Wish me luck!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar