Jeg er blevet forladt af min kone (nu eks), som efter 8 år sammen med mig, har brug for mere frihed, end hun kan få i et forhold.
Det hele skete 2 dage efter min sidste eksamen. Al det skuespil der har været op til fra hendes side er svært for mig at tænke tilbage på nu. Hun var underlig i laang tid. Og hun har ventet ca. en måned med at smide bomben indtil jeg var færdig med min uddannelse. Synes jeg ærlig talt er usmageligt, når jeg flere gange har spurgt ind til, om der var noget galt med hende og jeg.
Jeg har i mere end en måned været langt nede i et sort hul. Mit liv er pludselig splittet i atomer, og alle mine drømme og håb for fremtiden er knust.
Jeg føler at jeg falder dybere og dybere og kan endnu ikke begynde at se lys.
Jeg har været dybt chokeret, det samme har min familie. Forstår stadig ikke, hvad der er sket. Vi har planlagt børn sammen og så skrider hun bare... Jeg er dybt rystet.. Det eneste jeg kan være glad over nu er, at vi ikke nåede at få det barn..
Monica er flyttet og jeg sidder tilbage med lejligheden, bilen og min Nano. Jeg står uden job for tiden, hvilket gør situationen endnu mere hård og usikker...
Jeg kan lige præcis sidde med alle udgifterne på dagpenge, hvilket kan gå for en stund, men et job må gerne komme til mig snart.
Jeg håber snart tingene begynder at se bare lidt lysere ud... Jeg føler det dog ikke endnu...
