Uventet drejning

Ikke i en positiv forstand desværre. 

Jeg er blevet forladt af min kone (nu eks), som efter 8 år sammen med mig, har brug for mere frihed, end hun kan få i et forhold. 

Det hele skete 2 dage efter min sidste eksamen. Al det skuespil der har været op til fra hendes side er svært for mig at tænke tilbage på nu. Hun var underlig i laang tid. Og hun har ventet ca. en måned med at smide bomben indtil jeg var færdig med min uddannelse. Synes jeg ærlig talt er usmageligt, når jeg flere gange har spurgt ind til, om der var noget galt med hende og jeg.

Jeg har i mere end en måned været langt nede i et sort hul. Mit liv er pludselig splittet i atomer, og alle mine drømme og håb for fremtiden er knust. 

Jeg føler at jeg falder dybere og dybere og kan endnu ikke begynde at se lys.

Jeg har været dybt chokeret, det samme har min familie. Forstår stadig ikke, hvad der er sket. Vi har planlagt børn sammen og så skrider hun bare... Jeg er dybt rystet.. Det eneste jeg kan være glad over nu er, at vi ikke nåede at få det barn.. 

Monica er flyttet og jeg sidder tilbage med lejligheden, bilen og min Nano. Jeg står uden job for tiden, hvilket gør situationen endnu mere hård og usikker... 

Jeg kan lige præcis sidde med alle udgifterne på dagpenge, hvilket kan gå for en stund, men et job må gerne komme til mig snart. 

Jeg håber snart tingene begynder at se bare lidt lysere ud... Jeg føler det dog ikke endnu...

Længere pause fra behandlingsverdenen.

Det er vidst på tide jeg får skrevet et indlæg herinde. Jeg har været lidt ked af det den seneste tid, hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at skrive på bloggen, men jeg har synes, det har været træls at skulle skrive dette indlæg.

Min kæreste og jeg undlod at tage til Skive og aflyste dermed det forsøg vi var i gang med. Min kone synes, at det hele er gået meget stærkt på det sidste, både mht. behandlingerne og mht. hendes arbejde. Hun har brug for at falde helt på plads på hendes arbejde, hvor hun jo ikke har vært ret længe endnu. Jeg ville egentligt gerne fortsætte behandlingerne, da jeg synes der er rigtig meget ventetid i forvejen, men nu er jeg naturligvis nødt til at acceptere og respektere hendes behov, så vi holder en længere pause fra behandlingerne. Vi er jo to om det her babyprojekt.

Jeg har faktisk vænnet mig til tanken og er ikke længere påvirket af det, men jeg har været meget ked af det over det. Lige nu fokuserer jeg 100% på eksamen der ligger om 2 dage, og så har jeg en jobsamtale tirsdag, hvilket er helt fantastisk. Jeg bør ikke røbe hvorhenne jeg skal til samtale, men kan sige at det er angående en stilling som klinisk diætist. Jeg håber inderligt jeg får jobbet, selvom det kun er et vikariat, for der er ikke ret mange stillinger, og dette giver mig mulighed for at danne nogle vigtige erfaringer og få noget at skrive på mit CV.

Derudover skal jeg starte til fodbold igen, så min hverdag kan vende tilbage. Hvor længe der går før vi starter behandling op igen ved jeg ikke, men kunne forestille mig, at der i hvert fald går nogle måneder. I mellemtiden vil jeg opdatere bloggen, men der bliver jo ikke så meget fertilitetsbehandlingssnak.

Til slut vil jeg komme med endnu en nyhed, nemlig at min søster og hendes kæreste venter en pige og en dreng <3 Det var det de selv ønskede, så det er jo utroligt dejligt.