Jeg må indrømme, at jeg ikke troede vi skulle så langt, for at opnå vores drøm om en baby... Havde lidt naivt måske troet, at der ville gå 1-2 cyklusser før graviditeten indtraf, men så heller ikke mere! Det har dog vist sig anderledes, selvom de siger, jeg er 100 procent rask.
I dag er 5. dag med indsprøjtninger og torsdag skal jeg follikelscannes.
Må indrømme at den her fertilitetsbehandling trækker tænder ud, både fysisk, økonomisk og psykisk.
Fysisk døjer jeg med at skulle stikkes hver dag... Det er jeg faktisk efterhånden blevet skrap til at håndtere, og jeg har fået et mere naturligt forhold til nåle... :) Er dog knap så glad for de blå mærker, som viser sig på min mave og for den oppustethed, som medicinen medfører.
Er også træt af de penge der skal bruges på medicin, men jeg priser mig virkelig lykkelig for, at staten betaler det meste (her refereres til behandlingerne og kronikertilskuddet).. Man kan sige meget om rød regering, men en tak skal sgu lyde, for at barnløse inc. lesbiske og enlige kan få gratis hjælp til behandlingerne. :)
Psykisk føles det som, at ens liv er blevet sat på pause. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, tør ikke dyrke motion som jeg plejer og mine venner har jeg ikke så meget lyst til at mødes med, fordi mit hoved er fyldt af tanker, som jeg ikke har lyst til at belemre dem med.. Selvom jeg ved de gerne vil lytte :)
Uanset hvor meget man forsøger ikke at tænke på behandlingen, så fylder det alt og man bliver mindet om det konstant: Når man tager medicin hver dag, når man skal på klinikken og scannes eller insemineres, når man bruger halve timer på at sidde i kø til sygeplejerskernes telefon ved ny tid eller ny behandlingsstart, når man venter på at kunne teste og når man skal teste..
Det er virkelig en følelsesmæssig rutschetur man er igennem, for tiden dog mest med downs. Det ene øjeblik tror man ikke rigtigt på det, det andet øjeblik er man sikker på man er gravid... Og så kommer menstruationen som en tyv om natten og stjæler håbet fra én... Inden man overhovedet får lejlighed til af teste.
Ventetiden er noget af det værste ved forløbet, fordi tiden snegler sig afsted og fordi uvisheden hersker.. Og så fylder tomheden sig i kroppen, når menstruationen dukker op..
Jeg undskylder meget for al den negativitet jeg lige har lukket ud, men jeg vil gerne fortælle ærligt om, hvordan man har det eller kan have det, når man er i fertilitetsbehandling. Jeg tror også på, at fordi jeg kan "afreagere" her på bloggen, så hjælper det mig til at kunne forholde mig nogenlunde positiv til daglig... :)
Jeg ved godt, at mange par har det meget værre end os - nogle har jo forsøgt sig i flere år før de kontakter en læge... Der kan mine skuffelser nok ikke helt sammenlignes, men brudstykker af de følelser der er på spil, vil jeg vove at påstå gør sig gældende uanset hvad.
Jeg har virkelig brug for super meget positiv energi til det kommende forsøg, og faktisk føler jeg mig godt tanket op til næste uge, fordi jeg har haft en skøn weekend med konen og familien. Vi har været i skoven, været på julegaveshopping og holdt julefrokost :) Det ville være super dejligt at kunne stå med 2 streger på en graviditetstest inden jul... Det ville være verdens bedste julegave!!!