torsdag den 27. november 2014

4. forsøg er blevet aflyst :(

I morges vågnede jeg med menstruationsagtige smerter, og nister af blod i min udflåd.. Ja, undskylder for detaljegraden! Kl. 9.20 skulle jeg scannes i Skive, og da det blev min tur, fortæller jeg lægen, hvad jeg har oplevet om morgenen. I samme øjeblik scanner hun min højre æggestok, som viser en kæmpe follikel med bristet membran... Og det kunne jeg jo godt gætte, hvad betød! Ganske rigtigt fortæller hun mig, at ægløsningen har fundet sted, og at hun er nødt til at aflyse forsøget... Jeg bliver selvfølgelig helt vildt skuffet og ked af det, og spørger om hun ikke bare kan inseminere mig i dag, da jeg er 99% sikker på, at ægløsningen har fundet sted ved 6-tiden om morgenen... Men det vil hun ikke, fordi hun synes det vil være for usikkert, og så siger hun, at jeg jo er ung og ikke har travlt... 
Og det kan hun selvfølgelig have ret i, men nu er jeg nødt til at vente helt til sidst i januar eller først i februar, fordi klinikken holder juleferie. Det er hele 2 menstruationer, jeg skal nå at have, inden jeg kan forsøge igen:( 
Jeg er voldsomt frustreret grundet tidsudsigterne og fordi jeg havde sat mig op til et forsøg inden jul... Har tudet det meste af dagen... Synes ikke rigtigt, at der er så meget, der går min vej. Øv! :(

Min behandlingsplan er nu lavet om, så de vil følge mig tættere og scanne mig allerede på cyklusdag 8, så det ikke kommer til at ske igen... Det betyder også, at jeg skal have mindre hormon i næste forsøg... 4. forsøg 2. del... Skal vi kalde det det... :(

Sygeplejersken, der gav mig behandlingsplanen, kunne godt se at jeg var frustreret og ked af det over situationen, og jeg fik da også en krammer inden turen gik mod Silkeborg igen.

Nu får min krop tid til at finde sig selv lidt, og jeg vil give mig selv lov til at skeje ud den næste uges tid.. Den ufrivilligt pause skal udnyttes til noget godt, for ellers bliver ventetiden for træls...

søndag den 23. november 2014

4. iui venter... Nu må det snart være vores tur:)

Jeg må indrømme, at jeg ikke troede vi skulle så langt, for at opnå vores drøm om en baby... Havde lidt naivt måske troet, at der ville gå 1-2 cyklusser før graviditeten indtraf, men så heller ikke mere! Det har dog vist sig anderledes,  selvom de siger, jeg er 100 procent rask.  
I dag er 5. dag med indsprøjtninger og torsdag skal jeg follikelscannes.

Må indrømme at den her fertilitetsbehandling trækker tænder ud, både fysisk, økonomisk og psykisk. 

Fysisk døjer jeg med at skulle stikkes hver dag... Det er jeg faktisk efterhånden blevet skrap til at håndtere, og jeg har fået et mere naturligt forhold til nåle... :) Er dog knap så glad for de blå mærker, som viser sig på min mave og for den oppustethed, som medicinen medfører. 

Er også træt af de penge der skal bruges på medicin, men jeg priser mig virkelig lykkelig for, at staten betaler det meste (her refereres til behandlingerne og kronikertilskuddet).. Man kan sige meget om rød regering, men en tak skal sgu lyde, for at barnløse inc. lesbiske og enlige kan få gratis hjælp til behandlingerne. :)

Psykisk føles det som, at ens liv er blevet sat på pause. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, tør ikke dyrke motion som jeg plejer og mine venner har jeg ikke så meget lyst til at mødes med, fordi mit hoved er fyldt af tanker, som jeg ikke har lyst til at belemre dem med.. Selvom jeg ved de gerne vil lytte :)
Uanset hvor meget man forsøger ikke at tænke på behandlingen, så fylder det alt og man bliver mindet om det konstant: Når man tager medicin hver dag, når man skal på klinikken og scannes eller insemineres, når man bruger halve timer på at sidde i kø til sygeplejerskernes telefon ved ny tid eller ny behandlingsstart, når man venter på at kunne teste og når man skal teste..
 
Det er virkelig en følelsesmæssig rutschetur man er igennem, for tiden dog mest med downs. Det ene øjeblik tror man ikke rigtigt på det, det andet øjeblik er man sikker på man er gravid... Og så kommer menstruationen som en tyv om natten og stjæler håbet fra én... Inden man overhovedet får lejlighed til af teste.
Ventetiden er noget af det værste ved forløbet, fordi tiden snegler sig afsted og fordi uvisheden hersker.. Og så fylder tomheden sig i kroppen, når menstruationen dukker op..

Jeg undskylder meget for al den negativitet jeg lige har lukket ud, men jeg vil gerne fortælle ærligt om, hvordan man har det eller kan have det, når man er i fertilitetsbehandling. Jeg tror også på, at fordi jeg kan "afreagere" her på bloggen, så hjælper det mig til at kunne forholde mig nogenlunde positiv til daglig... :) 

Jeg ved godt, at mange par har det meget værre end os - nogle har jo forsøgt sig i flere år før de kontakter en læge... Der kan mine skuffelser nok ikke helt sammenlignes, men brudstykker af de følelser der er på spil, vil jeg vove at påstå gør sig gældende uanset hvad. 

Jeg har virkelig brug for super meget positiv energi til det kommende forsøg, og faktisk føler jeg mig godt tanket op til næste uge, fordi jeg har haft en skøn weekend med konen og familien. Vi har været i skoven, været på julegaveshopping og holdt julefrokost :) Det ville være super dejligt at kunne stå med 2 streger på en graviditetstest inden jul... Det ville være verdens bedste julegave!!!


tirsdag den 18. november 2014

Endnu et mislykket forsøg

3. gang var tilsyneladende heller ikke lykkens gang. Men jeg har heller ikke haft nogle symptomer på noget what so ever... Kan simpelthen ikke lade være med at tænke, at det er fordi, al sæden sandsynligvis røg ud ved inseminationen. Det burde ikke kunne ske, men der var virkelig meget på det papir... Har heller ikke været oppustet efter denne iui, som jeg ellers har været de andre gange.
Er ikke specielt ked af det denne gang.. Har mere en form for håbløshed i kroppen... Jeg tror ikke ret meget på det her iui mere, og selvom jeg har mulighed for 3 iui mere, så vil jeg egentligt bare gerne videre til ivf.
I dag har jeg dog alligevel meldt mig til ny behandlingsstart, og jeg starter med medicin igen i morgen, hvis altså det er til at få fat på apotekerne. Så kan jeg lige nå et forsøg inden jul og må så forhåbentligt gerne starte på ivf efter jul, hvis heller ikke det lykkes denne gang. 1. scanning bliver d. 27., og så bliver insemination højst sandsynligt d. 29.

Jeg tror jeg vil tillade mig selv en enkel nisseøl i aften. Der skal være nogle goder ved at få det røde ;) Min taktik for dette forsøg vil være sundhedskur som sidst, hvilket gav gode æg, og så vil jeg forsøge at holde humøret højt og være positiv :) Især lige efter inseminationen. Så må vi se om det giver pote. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg selv kan gøre nogle ting for at blive gravid. Jeg ved dog godt, at mange andre faktorer spiller ind, som jeg ikke selv er herre over.

Mine dage går med bachelorskrivning og er derfor meget ensformige. Det går dog godt med opgaven, og er ikke stresset over den overhovedet. Det hjælper at vi er 3 personer om den :) Weekenderne stryger afsted, fordi vi har så meget vi skal til, fødselsdage, 2 indflytterfester, juleindkøb, hjælp ved koncerter, grænsetur og besøg ved familien. 
Inden længe er det forhåbentligt jul :)

mandag den 3. november 2014

Insemination - 3. gang er forhåbentlig lykkes gang.

I dag kl. 13 på cyklusdag 13 blev jeg insemineret med 11,5 mio. sædceller. Ikke en prangende portion, men det skulle vidst være ok. Her er der lige et billede fra klinikkens hyggelige venteværelse:



Da jeg rejste mig fra lejet efter inseminationen, røg der en stor portion væske ud af mig og ned på det blå afdækningspapir, hvilket har bekymret mig utrolig meget i dag. Noget af væsken var nemlig grumset/hvidligt. Det er ikke sket de andre gange, så nu er jeg nervøs for, at de fleste af de dyrebare sædceller er spildt. Jeg ved, at noget af det væske der røg ud må være saltvand, for det var en anden læge som inseminerede mig i dag, og hun brugte en del vand som glidemiddel. Den læge der plejer at inseminere mig, bruger så vidt jeg husker ikke vand.
Jeg ved godt, at jeg ikke skal bruge krudt på at bekymre mig om det, da jeg jo ikke kan gøre noget ved det nu. Både min søster og min kæreste siger, at det jo helt sikkert ikke er det hele, som er røget ud, og at jeg jo i princippet ikke kan vide, om det var sæd eller bare vand som røg ud. Og det er da rigtigt nok. Folk bliver jo også gravide, selvom sæden ikke sprøjtes direkte op i livmoderen ved normalt samleje og derfor næsten altid ryger hurtigt ud igen. :)
Så nu er det vigtigt at jeg tror på det, og sætter min lid til, at nogle svømmere har nået mit lille æg. Alt andet har været perfekt i dette forsøg, jeg har haft ægløsning i dag, ægblærerne har vokset som de skulle, der var 2 gode æg, og så må jeg bare stole på at lægen selvfølgelig har gjort sit job til UG :)


Jeg har brugt det meste af dagen på offentlig transport, da kæresten skulle starte på nyt arbejde, og derfor måtte have bilen. 


Tog afsted 09.30 fra skolen i Århus og var først hjemme i Silkeborg igen kl. 15.15. Tog mig lige en lur da jeg kom hjem, da jeg var træt, havde hovedpine og var lidt ked af det pga. uvisheden... Imens lavede kæresten mad og tændte stearinlys, og alt i alt har det hjulpet gevaldigt på humøret. Så nu er jeg klar til en ny dag i morgen med bachelorskrivning og interview.

Kryds fingre for mig X! Der går nok noget tid, før i hører fra mig igen. Har officielt testdag d. 19/11, men tester om 14 dage, altså d. 17/11, hvis ikke menstruationen allerede er kommet til den tid.

søndag den 2. november 2014

1. scanning 3. forsøg

I går var jeg til scanning på klinikken, og scanningen viste 2 store rigtig fine follikler på 18 mm og en lille på 12. Det er første gang, jeg har set så store follikler på en scanning, så nu er jeg begyndt at tro lidt på det igen... Fordi folliklerne er lige store, er der risiko/chance for at begge løsner sig, og tvillinger er derfor en mulighed. Jeg er bare glad for at se at min krop egentligt fungerer fint, og måske har min sundhedskur virket - altså nul koffein og sund mad. Det vil jeg i hvert fald fortsætte med:) Tog ovitrellen i går aftes, og skal insemineres i morgen kl. 13. Min kæreste kan desværre ikke komme med på klinikken på grund af, at hun starter på nyt arbejde, så jeg er nødt til at tage offentlig transport til Skive. Men hvad gør man ikke for at få en spunk i maven :) De næste 14 dage bliver ulidelige som altid, men tror det vil hjælpe at jeg ikke søger på diverse graviditetsting på nettet:)