Forsamtale og undersøgelse på Skive fertilitetsklinik

Så blev det endelig dagen, hvor den nyindkøbte bil skulle finde til Skive. Vi kørte afsted kl. 7, for der skulle både tankes blyfri benzin og shoppes morgenmad inden afgang.
Det var ret mørkt og det regnede en smule, men ellers gik turen som planlagt. Kl. halv 9 landede vi på parkeringspladsen ved regionshospitalet  - eller Sundhedshuset, som de også kalder det.

Billede lånt fra hospitalsenhedmidt.dk

Klinikken ligger meget tæt på hovedindgangen, og da vi kom ind, meldte vi os straks ved sekretæren, som i øvrigt var rigtig venlig. Vi fik besked på at sætte os i venteværelset, og så ville jeg blive kaldt ind til vejning og højdemåling kort efter. Der lugtede en smule af sygehus - sådan lidt klinisk, men stemningen var rigtig hyggelig i venteværelset med julepynt og dæmpet belysning.
Vi kom ind før tid, hvilket var meget rart.Vejningen og højdemålingen var hurtigt overstået og blev foretaget af en sygeplejerske - 55,6 kg og 166,5cm. Herefter kom der en kvindelig læge og hentede konen og jeg, og så skulle vi ind til selve samtalen.
Vi startede med at gennemgå de spørgeskemaer, vi havde udfyldt, og herefter snakkede vi lidt om, hvornår vi gerne ville starte behandlingen. Vi blev også spurgt om, hvilken behandling som vi ønskede, og så valgte vi udseende på vores sæddoner. Det er virkelig lidt underligt sådan at skulle "designe" sin baby, men det er åbenbart standard. Det blev en såkaldt gennemsnitsmand, 180cm høj og 80kg med blå øjne og mørkeblond hår. Vi gik lidt efter det udseende, som min kone har. Vi snakkede også lidt omkring medicin og udgifter til dette. Herefter fik vi en tid til klar-parat-skole, som er et forberedelseskursus til forbehandlingen, selve inseminationen og det efterfølgende forløb. Det vil tage ca. en time og vi har fået en tid d. 17. juni. Vi kunne sagtens have fået en tid før, men da vi først ønsker at starte behandlingen efter sommerferien, valgte vi at lægge kurset dér.
Straks efter samtalen gik vi nede i undersøgelseslokalet, hvor der stod et gynækologisk leje og en scanningsapparat. Lægen var god til at forklare, hvad der skulle ske, så der var ingen tvivl undervejs, hvilket gjorde mig tryg. Vi fik lov til at se, mens der blev skannet. Det var en indenvendig scanning, hvilket vil sige, at man fører et rør op i skeden, som så viser hele underlivet på en lille skærm. Lægen sagde, at det hele så normalt ud, som hos en ung kvinde. Livmoderen var som den skulle være, og jeg havde ca. 11 ægblærer på venstre æggestok. På den højre kunne man se, at det var den, som jeg havde haft ægløsning fra sidste måned.
Efter scanningen blev jeg hentet af en bioanalytiker, som tog en blodprøve på mig. Det er for at undersøge mig for HIV og hepatitis.
Ca. 45 min efter at vi var ankommet, var vi allerede på vej hjem igen. Det var heldigvis endelig blevet lyst udenfor, hvilket gjorde turen hjem i den nye bil lidt mere fornøjelig.

Ny bil - VW up!

Så fik vi endelig købt bil :) Her er et billede af, hvordan bilen ser ud:

Vi valgte en ny bil, da det faktisk ville være det billigste for pr. måned for os, når man samlet ser på forsikring, financiering, afgifter og uforudsete udgifter som reparationer osv.
Vi valgte en 4-dørs udgave af den populære Volkswagen Up, som er kåret til årets bil i Danmark. Vi valgte mellemmodellen move up frem for den helt skrabede model take-up! Her får vi af ekstrating blandt andet indfarvede dørhåndtag og sidespejle, flere højtalere, en bagagerumsbund der kan indstilles i 2 højder og tages ud, og et splitbagsæde. Splitbagsædet gjorde det helt store udslag, da vi synes det er vigtigt at kunne lægge det ene sæde ned, samtidig med at der stadig kan sidde en person på bagsædet - især fordi at bagagerummet er så lille som det er. Dog skal det lige siges, at bagagerummet faktisk kan have en Odder barnevogn i sig, hvis man skiller den godt og grundig ad: http://www.youtube.com/watch?v=5lK3sX3WX4k

I bilen er der desuden air condition, City Emergency Brake (bremser af sig selv, så man undgår at køre op i folk) og Blue Motion Teknology (økonomibesparende funktion, der gør at bilen faktisk går i dvale, når den holder stille).

Bilen kører 24,4 på literen i blandet kørsel, hvilket gør, at vi både sparer benzin, men også slipper med sølle 290 kr i miljøafgifter pr. halvår.

Farven på bilen er ny og kunne vælges som standardfarve, hvilket gjorde at det ikke kostede os ekstra. Min kæreste var helt vild med den klare blå farve, og det er jeg faktisk også :)

Min kæreste har stået for at ringe rundt til forsikringsselskaber, besøge forhandlere og generelt bare handle bilen til en god pris, hvilket jeg er evigt taknemmelig for. Hun sørgede lige for at vi fik gratis vinterdæk med, som selvfølgelig bliver monteret og så fik hun også lige nogle måtter med til bilen. Det eneste ekstraudstyr vi selv måtte betale var stænkklapper, som vi tænker bliver rimeligt essentielt at have her til vinter.
Bilen får vi med sikkerhed inden jul, så vi kan trille på juleferie i den. Det bliver bare helt vildt dejligt!

Blodprøvetagning

I torsdags gik det op for mig, at fredag (dagen efter!) ville være sidste dag, hvor der var mulighed for at få taget de blodprøver, som skal bruges til forundersøgelsen i Skive d. 11.
Nogle af blodprøverne skal nemlig tages på dag 2, 3, 4 eller 5 i cyklus, og fredag var 5. dag i min menstruationscyklus, hvilket fik mig til at gå rimeligt meget i panik. For med en dags varsel ville det være temmelig meget umuligt at få en tid til blodprøvetagning hos min travle læge.
Jeg var lidt nede over, at vi måske skulle til at udsætte tiden til forundersøgelse, og fortalte derfor min kæreste om problemet. Hun var til gengæld helt vildt kvik og rolig, og hun sagde, at hun da kunne ringe op til Skive fredag morgen og høre, om det var i orden, hvis jeg fik taget blodprøverne på sygehuset i stedet for ved egen læge.
Så fredag morgen ringede hun derop, og det var helt i orden, at vi tog på sygehuset i stedet. På vores sygehus kan man faktisk bare trække et nr., når man skal have taget blodprøver, hvilket jo gør, at man kan møde op, når man har tid og lyst. Så 2 timer efter at min kæreste havde ringet op til fertilitetsklinikken, sad jeg på sygehuset og fik taget blodprøver.
Jeg har stadig en lille prik på min arm, men hvad gør man ikke for at få en bette én. ;) Bioanalytikeren, som stak mig, var helt vild sød og dygtig, og det hele var meget hurtigt overstået. Heldigvis for det!

Nu er der bare at vente til den 11. december :) Det kan nu også være svært nok! Vi har fået lov til at tage forsamtalen allerede nu her og så vente med behandlingen til engang efter sommerferien. Det sker der ikke andet ved, end at vi lige skal til et ekstra møde med en sygeplejerske inden behandlingsstart, for at sikre at vi ikke har glemt alt det, som vi er blevet informeret om :)