Uventet drejning

Ikke i en positiv forstand desværre. 

Jeg er blevet forladt af min kone (nu eks), som efter 8 år sammen med mig, har brug for mere frihed, end hun kan få i et forhold. 

Det hele skete 2 dage efter min sidste eksamen. Al det skuespil der har været op til fra hendes side er svært for mig at tænke tilbage på nu. Hun var underlig i laang tid. Og hun har ventet ca. en måned med at smide bomben indtil jeg var færdig med min uddannelse. Synes jeg ærlig talt er usmageligt, når jeg flere gange har spurgt ind til, om der var noget galt med hende og jeg.

Jeg har i mere end en måned været langt nede i et sort hul. Mit liv er pludselig splittet i atomer, og alle mine drømme og håb for fremtiden er knust. 

Jeg føler at jeg falder dybere og dybere og kan endnu ikke begynde at se lys.

Jeg har været dybt chokeret, det samme har min familie. Forstår stadig ikke, hvad der er sket. Vi har planlagt børn sammen og så skrider hun bare... Jeg er dybt rystet.. Det eneste jeg kan være glad over nu er, at vi ikke nåede at få det barn.. 

Monica er flyttet og jeg sidder tilbage med lejligheden, bilen og min Nano. Jeg står uden job for tiden, hvilket gør situationen endnu mere hård og usikker... 

Jeg kan lige præcis sidde med alle udgifterne på dagpenge, hvilket kan gå for en stund, men et job må gerne komme til mig snart. 

Jeg håber snart tingene begynder at se bare lidt lysere ud... Jeg føler det dog ikke endnu...

Længere pause fra behandlingsverdenen.

Det er vidst på tide jeg får skrevet et indlæg herinde. Jeg har været lidt ked af det den seneste tid, hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at skrive på bloggen, men jeg har synes, det har været træls at skulle skrive dette indlæg.

Min kæreste og jeg undlod at tage til Skive og aflyste dermed det forsøg vi var i gang med. Min kone synes, at det hele er gået meget stærkt på det sidste, både mht. behandlingerne og mht. hendes arbejde. Hun har brug for at falde helt på plads på hendes arbejde, hvor hun jo ikke har vært ret længe endnu. Jeg ville egentligt gerne fortsætte behandlingerne, da jeg synes der er rigtig meget ventetid i forvejen, men nu er jeg naturligvis nødt til at acceptere og respektere hendes behov, så vi holder en længere pause fra behandlingerne. Vi er jo to om det her babyprojekt.

Jeg har faktisk vænnet mig til tanken og er ikke længere påvirket af det, men jeg har været meget ked af det over det. Lige nu fokuserer jeg 100% på eksamen der ligger om 2 dage, og så har jeg en jobsamtale tirsdag, hvilket er helt fantastisk. Jeg bør ikke røbe hvorhenne jeg skal til samtale, men kan sige at det er angående en stilling som klinisk diætist. Jeg håber inderligt jeg får jobbet, selvom det kun er et vikariat, for der er ikke ret mange stillinger, og dette giver mig mulighed for at danne nogle vigtige erfaringer og få noget at skrive på mit CV.

Derudover skal jeg starte til fodbold igen, så min hverdag kan vende tilbage. Hvor længe der går før vi starter behandling op igen ved jeg ikke, men kunne forestille mig, at der i hvert fald går nogle måneder. I mellemtiden vil jeg opdatere bloggen, men der bliver jo ikke så meget fertilitetsbehandlingssnak.

Til slut vil jeg komme med endnu en nyhed, nemlig at min søster og hendes kæreste venter en pige og en dreng <3 Det var det de selv ønskede, så det er jo utroligt dejligt.

4. forsøg 2. del

Min mens trak ud og min sandten om den ikke først begyndte d. 26. dec!? Det er for vanvittigt! Har haft en cyklus på 39 dage! Begyndte at pletbløde brunt d. 25 om middagen og så kom den friske blødning dagen efter. Det betyder at d. 2. Januar er jeg på cyklusdag 8 og derfor drager vi til Skive. Klinikken åbner først d. 5. Januar officielt, men jeg lavede en aftale med sygeplejersken om at jeg kunne blive scannet allerede d. 2. hvis det passede, fordi der er en læge og 2 sygeplejersker på arbejde den dag. Og det passer jo utroligt nok perfekt! Hvor heldig kan man være? Er startet på gonal-f i dag. Min plan er jo lavet om, så nu hedder det kun hormoner i 8 dage. 

Må sige at jeg bliver direkte sindsyg, hvis jeg kører til Skive d. 2., og der så ingen er på arbejde. Har ikke fået aftalen på skrift, hvorfor jeg bliver helt bekymret for at jeg har hørt forkert. Og kan jo heller ikke ringe derop, for så får jeg jo blot fat i en telefonsvarer. Jeg var meget påvirket af hele situationen, sidst jeg var deroppe, og skulle derfor have skrevet det ned... Men min kæreste er enig med mig i, at vi tager chancen! For fortalte hende jo om aftalen, allerede da jeg kom hjem fra klinikken sidst, og derfor forsikrer hun mig jo i, at jeg har hørt rigtigt. 

Snart jul

Tiden går forholdsvis stærkt, og nu er det snart jul og nytår. En del ting er sket siden sidst, så synes lige jeg ville komme med en opdatering. :)

Først og fremmest har jeg fået afleveret bachelorprojekt, allerede i tirsdags, hvilket giver mig en lang og dejlig juleferie. Skal til eksamen den 16. Januar, hvor projektet skal forsvares.

Vi synes selv i gruppen, at opgaven er blevet god, så det er jo dejligt. Det bliver også godt at kunne afsluttet sin uddannelse i ro og mag, hvor man ikke skal bekymre sig om, hvad overdreven nervøsitet kan gøres for et ufødt barn.

For det andet er jeg jo begyndt at søge jobs. Der er ikke mange ledige stillinger som klinisk diætist, så jeg har været kreativ i jobsøgningen ind til videre. Jeg har søgt et job i Holstebro som faglærer på teknisk skole, som jeg rigtig gerne vil have. Jeg har også søgt en diætiststilling i Vejen som dog er midlertidig, men som stadig er super attraktiv og kan give mig noget på CV'et. Sidst men ikke mindst har jeg søgt nogle ernæringsassistentjobs, da jeg savner at være i et køkken, hvor der er en lidt mere praktisk tilgang til arbejdet. Jeg er jo tidligere uddannet ernæringsassistent og kunne lide arbejdet, men jeg blev færdig lige midt i krisen, hvor der ikke var noget arbejde at få. Jeg bliver selvfølgelig ved med at søge, og jeg håber jeg finder noget, så jeg er fri for at blive arbejdsløs. Det har jeg jo prøvet i et halvt års tid, og det har det med at tage selvtilliden fra én, med alle de afslag man får.

Sidst men ikke mindst har jeg en super god nyhed, som jeg har været helt vildt utålmod med at fortælle. Jeg skal være moster! Min tvillingesøster blev gravid, den måned vi havde vores første iui-forsøg, hvilket betyder hun er 15+ i denne uge. Og nu kommer det vilde - hun venter et hold tveæggede tvillinger! Det er helt fantastisk og de kommer til verden engang i maj ca. 

Er så glad på min søster og svogers vegne og glæder mig til at kunne være en del af tvillingernes liv. Jeg håber selvfølgelig at vi snart oplever samme glæde, men nu må vi se hvor meget vi skal igennem. Om ikke andet er det dejligt at kunne følge dem, hvilket gør at fokus rettes lidt væk fra os. Måske er det det som der er brug for. Vi ved forresten ikke køn på de små endnu, men det kommer engang i det nye år. Jeg tror det bliver 2 rødhårede drenge. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det bare på fornemmelsen :)

Jeg skal nok komme med en opdatering, når jeg ved, hvornår projekt baby starter igen. Det afhænger meget af, hvornår jeg får menstruation jo. I dag er jeg på cyklusdag 34, hvilket er meget uvant, når jeg jo ved, at jeg havde ægløsning på cyklusdag 10. Måske er det på grund af alle de hormoner, jeg har indtaget? Hvis jeg får menstruation før den 26. December, hvilket jeg jo burde, betyder det, at vi må vente endnu en måned, før vi kan starte op. Hvis jeg kan holde det inde til den 26., hvilket dog virker usandsynligt, har jeg mulighed for allerede at starte op med hormoner der, da der er folk på klinikken d. 2/1-15. Men som sagt, jeg skal nok opdatere, når jeg ved nærmere.

Herlige et par billeder af mit julebag: 

Det er honningkager og firkantede pebernødder, sidstnævnte min oldemors opskrift. :D

Her til slut vil jeg ønske, alle der læser med, en god juleferie samt en glædelig jul og et godt nytår. Pas nu på jer selv - både hvad angår nytårskrudt, glatte veje og juletrængsler. :)

December :)

Efter at have fået nederlaget lidt på afstand er jeg begyndt at se mere positivt på den kommende tid... Nu har jeg en chance for at min krop kan få lidt ro, at jeg kan fokusere på at få færdiggjort min uddannelse og at jeg kan nyde julen med al den hygge det fører med sig fx julemad, god vin osv. 

I dag har min skoledag været kort... Har ikke skrevet bachelor, da jeg har være til fælles forelæsning omkring a-kasser og fagforeninger... Nu ikke fordi, at jeg ikke har styr på den slags, men det var en god lejlighed til at møde de andre fra studiet.

Hjemme bliver der julehygget med kalenderlys, julepynt, pakkekalendergaver og tv-julekalender. Tror på denne måned kommer til at flyve afsted. :) 

4. forsøg er blevet aflyst :(

I morges vågnede jeg med menstruationsagtige smerter, og nister af blod i min udflåd.. Ja, undskylder for detaljegraden! Kl. 9.20 skulle jeg scannes i Skive, og da det blev min tur, fortæller jeg lægen, hvad jeg har oplevet om morgenen. I samme øjeblik scanner hun min højre æggestok, som viser en kæmpe follikel med bristet membran... Og det kunne jeg jo godt gætte, hvad betød! Ganske rigtigt fortæller hun mig, at ægløsningen har fundet sted, og at hun er nødt til at aflyse forsøget... Jeg bliver selvfølgelig helt vildt skuffet og ked af det, og spørger om hun ikke bare kan inseminere mig i dag, da jeg er 99% sikker på, at ægløsningen har fundet sted ved 6-tiden om morgenen... Men det vil hun ikke, fordi hun synes det vil være for usikkert, og så siger hun, at jeg jo er ung og ikke har travlt... 

Og det kan hun selvfølgelig have ret i, men nu er jeg nødt til at vente helt til sidst i januar eller først i februar, fordi klinikken holder juleferie. Det er hele 2 menstruationer, jeg skal nå at have, inden jeg kan forsøge igen:( 

Jeg er voldsomt frustreret grundet tidsudsigterne og fordi jeg havde sat mig op til et forsøg inden jul... Har tudet det meste af dagen... Synes ikke rigtigt, at der er så meget, der går min vej. Øv! :(

Min behandlingsplan er nu lavet om, så de vil følge mig tættere og scanne mig allerede på cyklusdag 8, så det ikke kommer til at ske igen... Det betyder også, at jeg skal have mindre hormon i næste forsøg... 4. forsøg 2. del... Skal vi kalde det det... :(

Sygeplejersken, der gav mig behandlingsplanen, kunne godt se at jeg var frustreret og ked af det over situationen, og jeg fik da også en krammer inden turen gik mod Silkeborg igen.

Nu får min krop tid til at finde sig selv lidt, og jeg vil give mig selv lov til at skeje ud den næste uges tid.. Den ufrivilligt pause skal udnyttes til noget godt, for ellers bliver ventetiden for træls...

4. iui venter... Nu må det snart være vores tur:)

Jeg må indrømme, at jeg ikke troede vi skulle så langt, for at opnå vores drøm om en baby... Havde lidt naivt måske troet, at der ville gå 1-2 cyklusser før graviditeten indtraf, men så heller ikke mere! Det har dog vist sig anderledes,  selvom de siger, jeg er 100 procent rask.  

I dag er 5. dag med indsprøjtninger og torsdag skal jeg follikelscannes.

Må indrømme at den her fertilitetsbehandling trækker tænder ud, både fysisk, økonomisk og psykisk. 

Fysisk døjer jeg med at skulle stikkes hver dag... Det er jeg faktisk efterhånden blevet skrap til at håndtere, og jeg har fået et mere naturligt forhold til nåle... :) Er dog knap så glad for de blå mærker, som viser sig på min mave og for den oppustethed, som medicinen medfører. 

Er også træt af de penge der skal bruges på medicin, men jeg priser mig virkelig lykkelig for, at staten betaler det meste (her refereres til behandlingerne og kronikertilskuddet).. Man kan sige meget om rød regering, men en tak skal sgu lyde, for at barnløse inc. lesbiske og enlige kan få gratis hjælp til behandlingerne. :)

Psykisk føles det som, at ens liv er blevet sat på pause. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, tør ikke dyrke motion som jeg plejer og mine venner har jeg ikke så meget lyst til at mødes med, fordi mit hoved er fyldt af tanker, som jeg ikke har lyst til at belemre dem med.. Selvom jeg ved de gerne vil lytte :)

Uanset hvor meget man forsøger ikke at tænke på behandlingen, så fylder det alt og man bliver mindet om det konstant: Når man tager medicin hver dag, når man skal på klinikken og scannes eller insemineres, når man bruger halve timer på at sidde i kø til sygeplejerskernes telefon ved ny tid eller ny behandlingsstart, når man venter på at kunne teste og når man skal teste..

 

Det er virkelig en følelsesmæssig rutschetur man er igennem, for tiden dog mest med downs. Det ene øjeblik tror man ikke rigtigt på det, det andet øjeblik er man sikker på man er gravid... Og så kommer menstruationen som en tyv om natten og stjæler håbet fra én... Inden man overhovedet får lejlighed til af teste.

Ventetiden er noget af det værste ved forløbet, fordi tiden snegler sig afsted og fordi uvisheden hersker.. Og så fylder tomheden sig i kroppen, når menstruationen dukker op..

Jeg undskylder meget for al den negativitet jeg lige har lukket ud, men jeg vil gerne fortælle ærligt om, hvordan man har det eller kan have det, når man er i fertilitetsbehandling. Jeg tror også på, at fordi jeg kan "afreagere" her på bloggen, så hjælper det mig til at kunne forholde mig nogenlunde positiv til daglig... :) 

Jeg ved godt, at mange par har det meget værre end os - nogle har jo forsøgt sig i flere år før de kontakter en læge... Der kan mine skuffelser nok ikke helt sammenlignes, men brudstykker af de følelser der er på spil, vil jeg vove at påstå gør sig gældende uanset hvad. 

Jeg har virkelig brug for super meget positiv energi til det kommende forsøg, og faktisk føler jeg mig godt tanket op til næste uge, fordi jeg har haft en skøn weekend med konen og familien. Vi har været i skoven, været på julegaveshopping og holdt julefrokost :) Det ville være super dejligt at kunne stå med 2 streger på en graviditetstest inden jul... Det ville være verdens bedste julegave!!!